3. UGE (2+0)

3. Uge, 1. trimester

2+0
Det er nu du får din ægløsning. Du er endnu ikke gravid, men din krop arbejder på at forberede de bedste grobunde for at det vil ske. Hormonerne arbejder på højtryk.

Ægløsning

Ægløsning. Du vil måske mærke et lille stik eller en lille smerte (Mittelschmerz) og dit æg vil nu vandre ned gennem æglederen mod livmoderen. Her vil det møde sædcellen som befrugter det. Progesteron vil blive udviklet af “Det gule legeme”, og det vil sørge for at din livmoders slimhinde bliver tyk og sej, så det befrugtede æg kan sætte sig fast. En god slimhinde på min. 5mm er gode betingelser for at ægget vil sætte sig fast.
Når du har ægløsning vil din temperatur stige med 0,2 -1,0 grad. Du vil derfor kunne fastsætte din ægløsning ved at tage din morgentemperatur hver morgen på samme klokkeslæt.Du kan også fastsætte dit tidspunkt for ægløsning ved at købe ægløsningsteste. Du bruger dem ved at tisse på dem, hvorefter en kontrolstreg viser om du har ægløsning inden for de næste 24-36 timer. Den måler dit LH-hormon. Det kan dog være svært at finde den rigtige dag at benytte testen på da kvinders ægløsning ligger på forskellige tidspunkter, og da det kan være svært at vurdere hvornår kontrolstregen er tyk nok.
Et andet tegn på ægløsning kan være øget sexlyst, nogle får også en lille pletblødning.
Dit udflåd vil ved ægløsning blive sejt og tykt, og du vil kunne, hvis du har det på fingrene, kunne trække “tråde” i det.

Ægget – dit fremtidige barn

Det lille æg kaldes for “Follikel” og når det er ca. 20 mm i diameter er det modnet nok til at rive sig løs – det der kaldes ægløsning. Folliklen indeholder på dette tidspunkt vand. Ægget indeholder altid et x-kromoson, hvor sædcellen som vil befrugte ægget indeholder enten et x eller y kromoson.

Befrugtningen

Ægget skal befrugtes inden 12-18 timer og da sædceller kan leve i op til flere dage, kan der allerede ligge noget klar til at befrugte ægget, som oftest bliver befrugtet i det yderste del af æglederen. Så snart der er en sædcelle som er trængt ind i ægget, vil ægget lukke sin skal så ikke andre kan komme ind. Fra nu af begynder den lange udvikling fra celle til foster og til sidst din lille baby. Ægget med den lille celle kaldes nu blastocyst. Allerede fra første celle vil det være bestemt hvilket køn barnet får, og hvilke arvelige egenskaber det vil få med sig, som fx. øjenfarve og hårfarve.
Man kan blive gravid i 2-3 dage op til ægløsningen og ca. 24 timer efter ægløsningen.

Cellerne deles

Efter ca. 30 timer deler cellen sig i 2 celler, og de deler sig igen i 4 celler og herefter i 8 celler og så fremdeles. Når ægget er inde i livmoderen vil det synke ned i slimhinden og sætte sig fast, – og her vil moderkagen fremover sidde. Dette sker ved ca. 5. eller 6. dagen.

 

Næste uge

 

Gode råd:
1. Skriv din menstruationscyklus ned i en kalender, da det er fra din sidste menstruationsdags 1. dag at din termin (forventet fødselstidspunkt) vil blive beregnet fra. 
2. Begynd allerede nu at indtage folinsyre 400 mikrogram dagligt. (Tages fra ca. 1 md. før undfangelse til og med 12. graviditetsuge.) Folinsyre tages for at undgå at føde et barn med rygmarvsbrok). 
3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress 
4. Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.