15. UGE (14+0)

15. Uge, 2. trimester

14+0 Du er nu ca. 35 % henne i din graviditet.

Fosteret

Fosteret vokser hurtigt nu og er ca. 8,2 – 10 cm. langt og vejer omkring 70 g. Det begynder at få de rette krops proportioner.
Fosteret vil begynde at danne hårsække og huden bliver dækket af fine små lanugohår som bliver indtil slutningen af graviditeten, hvor de falder af igen. Små øjenbryn dukker frem.
Skelettet forbener.

Din krop og dig

Nu begynder tøjet for alvor at stramme. Hvis du har født før vil musklerne ikke være helt så stramme som førstegangs fødende og derfor vil du opleve at det går hurtigere denne gang.
Dit hjerte er pga. den øgede blodmængde blevet større og slår ca. 5 – 10 slag mere i minuttet.
Da dit stofskite ændres, livmoderen presser på mellemgulvet og du får mere brug for ilt end før, kan det være, at du nu begynder at blive mere forpustet eller stakåndet. Nogen gange hjælper det bare med lidt frisk luft, andre gange skal der lidt ro til at få det normaliseret igen.
Homonproduktionen påvirker både hud og hår. Med skjolder og pigmentpletter og fedtet, for nogle kraftigere og for andre fældende hår. Det brune område ved brysterne bliver mørkere og linea nigra (den mørke streg fra navlen og ned) ses tydligere.
Måske, hvis du har arvelige sygdomme i familien, vil du blive tilbudt en tripletest. Det samme, hvis du er over 35 år. Tripletest er hvis du ikke ønsker en fostervands- eller moderkageprøve. Tripletest er en blodprøve og tages i uge 15-17 til 20. uge. Prøven kan udelukkende give en risikoberegning for om dit barn har alvorlige sygdomme. Har dit barn forhøjet risiko vil du blive tilbudt en udvidet undersøgelse.
Læs mere om tripletest hos Statens Serums Institut.

 

Uge 10

Gode råd:
1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!
NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.