21. UGE (20+0)

21. Uge, 2. trimester

20+0 Du er nu ca. 50 % henne i din graviditet. Tillykke! – nu er du halvvejs – nu begynder nedtællingen!

Fosteret

Fosteret har nu opnået halvdelen af sin længde ved fødslen og ca. 10 % af fødselsvægten. I udstrakt tilstand har fosteret nu en længde på ca. 24-26 cm. og vejer ca. 330 g.
Nu hvor nyrerne fungerer overtager de produktionen af fostervand, som før blev dannet af moderkagen. Urin fra fosteret bliver ledt videre ud igennem moderkagen til dit blod hvorefter dine nyrer filtrerer det.
Man kan høre fosterets hjerte gennem dobbler eller træstetoskop.
Hørelsen er færdigudviklet og fosteret kan nu føle berøring.
Håret på hovedet begynder at vokse ud.
Hvis du bærer en pige inde i din mave, vil hendes livmoder nu blive udviklet.

Din krop og dig

Nu når livmoderen op til din navle og dit maveskind bliver strukket mere og mere. Måske klør det? Smør den evt. ind i olie om aftenen inden du skal sove, eller en god creme.
Nogle får en voldsom kløe også på benene, bliver det meget voldsomt kan du få lægen til at tage en blodprøve for at se om leveren har det godt nok.
Hormonerne gør at din lukkemuskulatur fra hals til mavesæk er mere slap end normalt, og i og med at maven skubber mavens indvolde mere sammen får du nemmere halsbrand.
Det er også ved at være tiden hvor mange førstegangsfødende kan begynde at mærke liv fra maven. Små bobler eller måske endda små puf derinde fra. Hvis ikke, varer det nok ikke længe førend!
Det er denne periode af graviditeten hvor du sandsynligvis vil tage mest på.
Symfysemålet – hvis du er gravid med 1 baby – er på ca. 19 cm. i denne uge.

 

18.uge

Gode råd:
1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!
NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.