40. UGE (39+0)

40. Uge, 3. trimester

39+0 Du er nu ca. 97,5 % henne i din graviditet. Nu varer det ikke længe før du står med din lille søn eller lille datter i din favn for første gang!

Barnet

Barnet vejer nu c. 3430 g. men varierer meget fra barn til barn. I udstrakt tilstand måler det nu ca. 51 cm.
Der er ca. 1 liter fostervand rundt om barnet og det udskiftes ca. hver anden time.
Moderkagen er ca. 20 cm. i diameter og 3 cm. tyk på midten, og vejer ca. 1/5 af barnets vægt. Herigennem passerer der næringsstoffer, ilt og antistoffer fra moderen og over i barnet. Antistofferne gør, at barnet er beskyttet mod forskellige sygdomme. I råmælken som det får fra moderen i den første mælk er der også antistoffer. Antistofferne holder i et par måneder – herefter skal barnet selv til at opbygge sit immunforsvar.
Når barnet bliver født, slipper moderkagen livmoderen (der hvor ægget for ca. 9 mdr. siden satte sig fast) og barnet skal herefter selv klare sig med næring fra ilt og amning eller flaske.

Din krop og dig

Hvis ikke du allerede har født er du måske ved at miste tålmodigheden. Førstegangsfødende føder i gennemsnit d. 4 dag efter termin og flergangsfødende føder ofte før termin.
Hver dag vågner du måske op og tænker – “måske i dag?” og uvisheden kan være ved at drive dig til vanvid.
Du er stor nu og måske kæmper du meget med vand i kroppen, søvnløshed, halsbrand og nattetisseri. Ondt i ryggen og forstoppelse. Måske har du det helt fint og nyder din sidste tid inden det hele brager løs.
Har du flere børn skal du måske aftale pasningsmuligheder til når du skal på fødegangen.
Livmoderhalsen afkortes og bliver blødere. Slimproppen som er den slim der sidder i livmoderhalsen kan glide ned allerede 2 uger før fødslen.
Symfysemålet er i gennemsnit ved 1 barn ca. 35,5 cm.

 

24.uge

Gode råd:
1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!
NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.