Gravid uge 11 starter ved dag 10+0 – Du er nu ca. 25 % henne i din graviditet i uge 11.
For mange vil graviditetskvalmen også kendt som morgenkvalme være værst på nuværende tidspunkt, men forhåbentlig vare det kun et par uger endnu, hvis du er hårdt udsat.
Dagende i 11. graviditetsuge hedder:
- Gravid 10+0
- Gravid 10+1
- Gravid 10+2
- Gravid 10+3
- Gravid 10+4
- Gravid 10+5
- Gravid 10+6
Fosteret i uge 11
Når denne uge er omme vil du være ovre den mest kritiske periode af din graviditet. Fra slutningen af denne uge er det næsten sikkert at dit barn ikke vil udvikle nogen medfødte abnormiteter.
Fosteret er ca. 3,1 – 3,4 cm langt og vejer ca. 10 g. (cirka som en lille tomat). Over de næste 3 uger vil dit foster vokse til den dobbelte længde. Graviditetssækken er ca. 3,9 – 4,6 cm stor.
Hjertet som er færdigudviklet slår 140 – 150 slag i minuttet for at kunne transportere ilt og næringsstoffer rundt i fosteret.
Navlesnoren er spiralformet, hvilket er meget praktisk da den skal kunne holde til at dit foster vil sparke og bevæge sig meget under graviditeten.
Arme og ben er tynde og korte.
Gravid uge 11
Din livmoder er nu på størrelse med en appelsin, og går lige op over kønsbenet.
Kvalme og træthed er ved at være på retur og de fleste kvinder vil i denne tid begynde at få det bedre.
Moderkagen producerer progesteron og det kan i nogen tilfælde medføre forstoppelse hos nogle kvinder. Drik derfor meget væske og motioner regelmæssigt og sørg for at spise fiberigt.
Progesteronen kan også medføre at lukkemuskulaturen i halsrøret slappes, og det kan mærkes i form af halsbrand. Syreneutraliserende tabletter kan afhjælpe halsbranden, som for nogen bliver værre når de ligger på ryggen. Mælk og mandler kan også afhjælpe.
Gode råd:
- Indtag folinsyre 400 mikrogram dagligt. (Tages fra ca. 1 md. før undfangelse til og med 12. graviditetsuge.) Folinsyre tages for at undgå at føde et barn med rygmarvsbrok).
- Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
- Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
- Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft.
NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.