Gravid 16. uge (15+0)

Du er nu gravid i uge 15+0 – Du er ca. 37,5 % henne i din graviditet. Herfra vil du nok bemærke at dit mave vokser mere og mere, men det kan være meget forskelligt.

Dagene når man er gravid i denne uge kaldes:

  • Gravid 15+0
  • Gravid 15+1
  • Gravid 15+2
  • Gravid 15+3
  • Gravid 15+4
  • Gravid 15+5
  • Gravid 15+6

Foster i uge 16 af graviditeten

Strækker man fosteret ud vil det kunne blive ca. 14 cm. og veje 125 g i uge 16.

Arme og ben er blevet lange.

Nervesystemet er stadig under udvikling så bevægelserne hos fosteret er stadig ikke helt koordinerede. Men fosteret bevæger sig, – spjætter, vender sig, rynker panden, åbner og lukker munden, sparker, slår kolbøtter, knytter hænderne og sutter på tommelfingeren.

At være gravid i uge 16

Livmoderen er nu ca. 2½ gange så stor som før du blev gravid. Nogle kvinder begynder allerede at få de første plukveer nu. En plukve er når livmoderen trækker sig sammen og øver sig på at lave rigtige veer. Plukveerne kan kommer når som helst på døgnet og mærkes oftest i den sidste del af graviditeten. Nogle gange er det tegn på at man har overanstrengt sig, og det hjælper at sætte sig ned eller tage et hvil på langs.

Måske mærker du nogle smerter i siderne omkring din livmoder. Det er højst sandsynligt ligamentsmerter. Det er fordi din livmoder vokser og så giver musklerne sig. Det er ganske ufarligt, men hvis du er i tvivl kan du ringe til din læge eller jordemoder for at få et tjek. Din livmoder vejer nu ca. 250 g.

Nogle flergangsfødende kan nu allerede mærde de første små sommerfuglebevægelser i maven, som er bevægelserne fra din baby. Det kan også mærkes som små bobler eller brus i maven. Det er meget tidligt, og for de fleste første gangsfødende er det endnu for tidligt at kunne mærke noget. De fleste førstegangsfødende mærker liv fra omkring 18-20. uge.

Næste uge —>

Gode råd:

  1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
  2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
  3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
  4. Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!

NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.