Kategorier
Guides

Graviditet og søvn

Dette er et meget stort emne når du er gravid. Måske sidder du nu i første trimester og tænker “er det det?”, men der er nok fordi du ikke oplever de mange søvnproblemer og den søvnløshed der hyppigst opstår som graviditeten skrider frem. Med det sagt, så kan du sagtens have svært ved at sove i 1. trimester også.

Normalt at sove dårligt som gravid

Lad os starte med at få på plads, at det altså er ganske normalt at opleve dårlig søvn under graviditeten. Det skal derfor som udgangspunkt ikke være grobund for bekymring eller uro.

I starten af graviditeten er der normalt ikke de store søvnproblemer da din krop er som den plejer, fysisk i hvert fald, men de mange hormoner der er i kroppen kan godt påvirke din søvn. Typisk vil dog bare mest være træt og derfor sove meget.

Når du går ind i 2. trimester og især i 3. trimester begynder søvnen for alvor at blive dårligere. Det skyldes flere ting, som du kan se listet herunder:

  • Din mave vokser og vil være i vejen når ud vender dig i søvne.
  • Der kommer et øget pres på blæren som betyder du skal op og tisse flere gange om natten.
  • Din krop bliver øm dels grundet den ekstra vægt og dels grundet presset indefra.
  • Baby begynder at sparke, hvilket vil vække dig.
  • Kramper i benene.
  • Stakåndethed.

Du kan også sove hele tiden

Træthed er et helt almindeligt symptom på at være gravid og du kan derfor føle at du har brug for meget mere søvn eller sover meget mere generelt. Det er der overhovedet ikke noget galt i og faktisk går du klogt i at lytte til din krop her.

Du behøver ikke nødvendigvis sove, men som minimum er det en god idé at hvile når du føler dig træt under graviditeten. Tænk på at din krop arbejder for to når du er gravid og bruger meget mere næring og energi end normalt. Desuden fiser der hormoner rundt i kroppen og det gør dig også mere træt.

For at opsummere skal du som udgangspunkt ikke være bekymret hvis du sover meget under graviditeten.

Hvordan sover du bedst?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig hvordan du kommer dennedårlige søvn til livs. Hvordan får du den bedste søvn og hvordan får du bestem ikke den bedste søvn. Herunder får du nogle anbefalinger med.

Må gravide sove på maven?

Ja det må du gerne, det er der ikke noget farligt ved. Til gengæld kan det være ganske ubehageligt når maven begynder vokse og derfor er det optimalt kun at gøre det så længe det føles behageligt. De første mange uger kan du altså godt sove på maven, som du plejer.

Må jeg sove på ryggen når jeg er gravid?

Ja det må du også gerne. Her anbefales det dog kun at gøre det i starten af graviditeten hvor der endnu ikke er kommet ekstra vægt på maven. Når din mave begynder at veje til frarådes det faktisk at du sover på maven.

Det skyldes at den ekstra vægt kan ligge tryk på nogle store blodkar og dermed risikere at mindske ilttilførslen og næring til fosteret. Men du vil nok også helt naturligt finde det ubehageligt, det gør de fleste.

Må jeg sove på siden når jeg er gravid?

Ja, det må du gerne! Faktisk er det den bedste måde at sove på når du er gravid. Det er det fordi du her hat bedst mulighed for at aflaste kroppen og får hvile evt. med hjælp fra en graviditetspude. Der er ikke nogen yderligere ubehag med at ligge på siden, men det er desværre heller ikke sikkert det er kuren til en god søvn under graviditeten.

Der vil fortsat være masser af hormoner i kroppen, øget pres på blæren, smerter i lænden, ryggen og nakken mm., hævede fødder og mange andre ting der kan forsage at man vågner og sover dårligt i løbet af natten.

6 tips til bedre søvn som gravid

Du skal selvfølgelig ikke gå herfra uden at sove bedre, hvorfor du lige får vores 6 bedste tips til en bedre søvn under graviditeten med på vejen.

#1 God temperatur og udluftning

Dette gælder uanset om du er gravid eller ej, men er ekstra vigtigt når du er gravid da søvnen er et større problem.

Om sommeren kan du med fordel have vinduet på soveværelset åbent hele dagen og om vinteren kan du åbne det op til et par timer før du går i seng. Det sørger både for udluftning og god nattetemperatur i soveværelset.

#2 Anvend en graviditetspude

En graviditetspude kan hjælpe med at aflaste vægten af maven og mellem benene når du sover. Men den kan også bruges i alverdens andre siddende og liggende stillinger når du er vågen, og er altså det ultimative ergonomiske redskab når du er gravid.

#3 Velvære inden sengetid

Det er vigtigt, i hvert fald vil det hjælpe, at have det behageligt i kroppen når du lægger dig ind i sengen. Her er nogle redskaber og ting du kan gøre inden du går i seng, som vil hjælpe på det:

  • Massage af din partner
  • Varmt bad
  • Udstrækningsøvelser
  • Rebozo
  • Yoga

#4 Undgå for meget væske inden sengetid

Det øgede pres på blæren gør at du skal tisse oftere og vækker dig sikkert også om natten. Undgå at drikke alt for meget, uden selvfølgelig at tørste dig selv, inden du går i seng. Det vil forhåbentligt betyde at du skal op en gang mindre eller slet ikke.

Når du vågner om natten og skal op at tisse kan du med fordel tage et glas vand her, hvis du er tørstig.

#5 God søvnrytme

Igen er det et punkt man bør følge uanset om man er gravid eller ej. En god søvnrytme gør at kroppen nemmere kan falde til ro og du i søvn.

En god søvnrytme vil sige at du går i seng samme tid hver dag (ca.) og evt. også gør de samme ting inden du går i seng, da kroppen kender rytmen og ved hvad der skal ske.

#6 Godnat snack

Man skal IKKE spise for 2 når man er gravid, men man er generelt lidt oftere sulten. For at du ikke vågner op totalt drænet for energi og får en dårlig start på dagen, kan du spise et lille godnat måltid inden du går i seng.

Så kan kroppen få lidt energi til natten og du vågner op med en bedre fornemmelse i kroppen også. Husk ikke at spis 5 minutter inden du skal sove, men gerne 1-2 timer inden du går i seng.

Tag IKKE sove medicin under graviditeten

Måske har du hørt fra nogen at du jo bare kan tage lidt sovemedicin under graviditeten for at opnå bare en god nats søvn. Det er bestemt ikke at anbefale, generelt skal du tage så lidt medicin som muligt når du er gravid, da man i nogle tilfælde ved at medicin kan skade fostret og i andre tilfælde ikke ved hvad medicin kan gøre ved fostret.

Det er ikke begrænset til en bestemt type sovemedicin du skal holde dig fra, men generelt alle de præparater du kan komme på:

  • Melatonin
  • Primcillin
  • Ibuprofen
  • Ipren
  • Baldrian
  • Paracetamol

Uanset hvad du gør så bør du som minimum kontakte din egen læse inden du tager sovemedicin, for at høre hvad du må og bør gøre for at få en bedre søvn under din graviditet. Tag kun medicin under graviditeten såfremt det er godkendt af din egen læge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *