Kategorier
Guides

Ligamentsmerter under graviditet

Smerter i kroppen under en graviditet er ikke unormalt. Ligamentsmerter er noget mange gravide kan mærke til på et tidspunkt i graviditeten. Det er mest normalt at mærke til ligamentsmerter lidt inde i graviditeten, oftest i 2. trimester, men det kan også opleves tidligere og i nogle tilfælde allerede i 1. trimester.

Ligamentsmerter er noget alle kan opleve, fordi ligamenter er bindevæv der sidder rundt i hele kroppen og holder knogler og organer på plads. For gravide opleves det som en form for smerter i underlivet og den nedre maveregion.

Det skyldes at livmoderen bliver holdt fast af noget bindevæv eller nogle ledbånd og i takt med at livmoderen vokser, strækker dette bindevæv sig, hvilket kan forårsage ligamentsmerter.

Hvordan opleves ligamentsmerter?

En ting er hvad ligamentsmerter er, en anden ting er hvordan de opleves. Det er vigtigt at vide hvordan de opleves, så du som gravid kan finde ud af at det “bare” er ligamentsmerter der som udgangspunkt er ufarlige.

De typiske tegn på ligamentsmerter er:

  • Jag i underlivet
  • Mavesmerter og jag i maveregionen
  • Små stik i lysken

Det kan dog opleves forskelligt og med mere eller mindre styrke fra gravid til gravid. Ligamentsmerter kan forekomme noget af graviditeten, hele graviditeten, i perioder eller overhovedet ikke. Typisk vil de forekomme omkring 2. trimester i form af ovenstående symptomer og kan tage til i 3. trimester da det er her at fostret tager på i vægt.

Lindring af ligamentsmerter

Ligamentsmerter opleves ofte værre når man går og vrider kroppen og den åbenlyse lindring er derfor at tage det med ro. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, fordi man sjældent kan eller gider ligge stille hele dagen.

Derfor får du her nogle ideer til hvordan du lindre smerterne der opstår:

  • Varme er altid godt mod smerter. Det kan være et varmt brusebad eller en varmedunk på lænden eller der hvor du oplever ligamentsmerter.
  • Lav dine bevægelse synkront i kroppen. Det skulle lindre strækket fra ligamenterne, og er generelt en god ting at gøre i graviditeten også hvis du har tegn på bækkenløsning.
  • Lige som jeg har anbefalet dig at tage det med ro, så er det også godt at holde kroppen i bevægelse, men med måde, så den ikke bliver uvant med at bevæge sig.
  • Massér eller gnub der hvor du kan mærke ligamentsmerter, det kan lindre eller give en følelse af lindring.
  • Tal med dine læge eller dit job om muligheden for sygemelding, smertestillende eller nedsat tid den sidste del af graviditeten. Uanset hvad bør du ikke udføre fysisk anstrengende opgaver og gerne have tid til at lægge dig ned i løbet af en arbejdsdag.

Nu ved du lidt mere om ligamentsmerter og hvad du kan gøre for at lindre dem. I nogle tilfælde kan de også opleves efter fødslen når ligamenterne trækker dig sammen igen, og her er det samme lindringsmetoder du kan bruge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *